10 myter om menstruation

Du har sikkert hørt mange fortællinger om ’den tid på måneden’.

For det er vores ældste nedarvede gave og udfordring, givet fra mor til datter siden tidernes begyndelse.

Det er alligevel mange, mange år, hvor vi som kvinder har skabt både myter og gode råd til hinanden omkring netop cyklus og hvad der skal ske, når du begynder at bløde.

Vi har samlet de 10 mest udbredte myter om mens, så du kan lære din krop bedre at kende.

Læs med her og se, om du kan genkende nogle af myterne:

Myte #1: Menstruation kommer altid til tiden

Vidste du, at din menstruationscyklus varer længere end bare din menstruation?

Faktisk er den undervejs hele tiden, ligesom at årstiderne følger det samme mønster igen og igen. Den gennemsnitlige cyklus varer 28 dage, men nogle kvinders cyklusser kan vare 29-35 dage og andres er kortere. Derfor kan du ikke altid regne med, at din menstruation passer ind i kalenderen.

Oplevelser, rejser, vægtforandringer, følelser og medicin kan alt sammen påvirke din cyklus.

Sørg for at tage nogle pauser i en stresset hverdag, hvis du oplever at din menstruation ikke kommer til den forventede tid.

… Og så en anden sej detalje: Vidste du, at det var kvinder, der opfandt den første kalender?

Den var skåret i ben og markerede præcis 28 dage, nemlig gennemsnittet af en kvindes cyklus.

 

Myte #2: Menstruation er skamfuldt

Historisk set er kvinder blevet hyldet for vores evne til at skabe liv.

Det er en særlig gave at kunne bære et barn og derfor blev det set af vores forfædre som en slags magi.

Men i takt med at vores kulturer ændrede form og religion, blev kvinders skaberkraft set som en farlig evne, der skulle holdes under kontrol. Derfor indførte man nye fortællinger om at menstruationer skulle være skamfulde, beskidte og ulækre. Men det er lige omvendt.   

Din menstruation er det, der gør os mennesker i stand til at overleve. Og faktisk hjælper det dig også med at leve længere og have mindre risiko for hjertekarsygdomme. Så bær dit bind og tampon med stolted, uden at skjule det i ærmet på vej til toilettet. Du repræsenterer et stærkt køn – og du er lidt magisk. 

 

graviditet

Myte #3: Du kan ikke blive gravid under menstruation

Behøver du beskyttelse under sex, hvis du bløder?

Mange tror ikke at de skal bruge prævention, hvis de har menstruation. Men selvom chancerne er små, er de stadig til stede. Derfor er det vigtigt altid at have beskyttelse med, uanset hvor du er i din cyklus – medmindre du prøver at blive gravid.

Din menstruation sker, fordi din krop forbereder sig på at kunne blive gravid. Den frigiver et æg, der sætter sig fast i den tætte slimhinde på indersiden af din livmoder. Det er dit æg og slimhinden, som du bløder fri under menstruation. Men selvom din krop afslutter en cyklus, kan du stadig blive gravid.

Faktisk kan sæd overleve i kroppen i op til 5 dage efter, du har haft sex. Det betyder at det også er til stede gennem menstruationen og bagefter, hvor dit næste æg bliver frigivet. Brug altid beskyttelse for en sikkerheds skyld, hvis du ikke vil blive gravid.

 

motion

Myte #4: Du må ikke træne under din menstruation

Når maven gør ondt, er træning nok det sidste du har lyst. Men giv det en chance alligevel.

Motion kan være med til at gøre kramperne mindre og få dig til at have det bedre fysisk og følelsesmæssigt.

Når du bevæger kroppen, hjælper du musklerne med at holde sig stærke og smidige. Det betyder, at der skal mindre til at starte din menstruation, og at det gør mindre ondt end når musklerne er kolde. Det kan også hjælpe mod ondt i ryggen og hovedpine.

Så tag gerne det lune løbetøj på og hjælp din krop godt på vej til færre smerter.

 

kalender

Myte #5: Din menstruation skal vare i præcis 7 dage

Når man er helt ny i verdenen som kvinde, kan man ofte tro at man er forkert, hvis menstruationen varer mindre end 7 dage. Men det er din menstruation – og den er skræddersyet af din egen krop, til din egen krop.

For de fleste kvinder varer menstruation cirka 5 dage og kommer hver 4. til 5. uge. Men de kan også være kortere eller længere og endda også forandre sig hver måned. Det ville ellers være fantastisk, hvis vi kunne planlægge ferien rundt om de røde krydser i kalenderen eller slippe for at pakke tamponerne.

Tag altid et par ekstra bind eller tamponer med i tasken – brug fx den lille Ladycious toilettaske til bind, så er du forberedt, hvis din periode begynder tidligere end du tror – eller varer et par dage længere end normalt.

 

psykisk

Myte #6: PMS er en psykisk tilstand

Græder du, hvis der ikke er flere småkager i pakken, eller har lyst til at gå i seng efter aftensmad?

Så er du ikke alene. Præmenstruelt syndrom (PMS) er en række symptomer, der følges ad med din menstruation, såsom humørsvingninger, ømme bryster, uren hud og oppustet mave.

For nogle kvinder er symptomerne næsten ikke til at mærke. Men for andre er hormonerne med til at ændre din adfærd, så du måske bliver mere følsom, end du plejer. 

Det er helt normalt. PMS er nemlig styret af hormonerne østrogen og progesteron, der falder betydeligt, når din krop forstår, at den ikke er gravid.

Symptomerne forsvinder igen, når hormonniveauerne stiger igen som før. Det er derfor ikke en psykisk tilstand at have PMS, men en biologisk respons på din krops cyklus. Og det er okay at opleve det.

bad

Myte #7: Du må ikke bade under din menstruation

Nogen tror at det er forkert at bade under menstruation, fordi vandet stimulerer blødningen – eller kan stoppe blødningen, så der opstår bivirkninger i kroppen. Det er helt og aldeles en vandrehistorie.

Det er sundt for din krop at tage et dejligt varmt bad under blødningen. Ikke alene kan det varme vand hjælpe din krop med at stimulere blødningen og nedtone mavekramper, det kan også give dig et humørboost og fjerne en del af menstruationssymptomerne, du oplever.

Blødningen stopper ikke, selv hvis du går i karbad, så du kan trygt gå i bad og vaske dig under din menstruation. Husk at bruge en mild intimsæbe som fx Libresse Intimsæbe, hvis du vasker dig i underlivet. På den måde beskytter du den fine bakteriebalance, der er med til at holde infektioner på afstand.  

svømme

Myte #8: … Eller svømme mens du bløder

Denne myte stammer med stor sandsynlighed fra dengang, vi ikke havde feminine hygiejneprodukter som bind, tamponer og divacups. Men vi kan forsikre dig om, at du gerne må svømme med menstruation.

Det er ingen tegn på at svømning eller badning øger risikoen for infektioner – eller forurener vandet med blodet, da dit menstruationsblod ikke indeholder bakterier som urin eller afføring. Vil du gerne undgå blodpletter på bikinien, kan du bruge en tampon eller divacup, inden du hopper i vandet.

Du kan hurtigt blive gode venner med begge dele, og der findes en særlig guide i tamponpakkerne til hvordan du opsætter dem rigtigt. Det gør ikke ondt og kan bruges til både svømning, sport og hverdag.

teenager 15 years

Myte #9: Du får din første menstruation når du er 15+ år

Måske har du set en masse teenageflicks, der viser piger på 15 år, som først lige har fået deres menstruation. Men faktisk starter langt de fleste kvinder deres cyklus, når de er omkring 12 år.

Når du først har fået din allerførste menstruation, vil din krop være undervejs i sin cyklus frem til du når til menopausen, også kendt som overgangsalderen. Det vil sige at du får menstruation frem til du er mellem 45 og 58 år gammel, men med god plads til hvordan din krop udfolder sig.

Der findes ikke en forkert alder at få sin menstruation. Det hele sker lige efter planen og din krop hjælper dig godt på vej igennem puberteten, så den kan klare både graviditet og fødsel senere i livet. 

Myte #10: Menstruationsblod er beskidt

I modsætning til hvad mange tror, er menstruationsblod meget rent.

Det kan ikke sammenlignes med afføring eller urin – eller snavs, for den sags skyld. 

Det er en kombination af blod, livmoderslimhinde og sunde underlivsbakterier, der bevæger sig gennem livmoderhalsen og ud af kroppen gennem skeden. Det er en helt naturlig proces, der forbereder din krop på at kunne bære børn.

Men uanset om du vil have børn en dag eller ej, skal du vide at det er en naturlig proces, som hverken er beskidt eller skamfuldt. Det er supersejt at have evnen til at give liv – og vi håber, at du vil hylde dig selv og din krop lidt mere for alle de store ting, den kan udrette.

Del:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
I samme kategori

Relaterede indlæg

10 myter om menstruation

Du har sikkert hørt mange fortællinger om ’den tid på måneden’. For det er vores ældste nedarvede gave og udfordring, givet fra mor til datter

Nyhed!

Ladycious præsenterer

Den helt nye MiniBox

Kun 139 kr. / måned